Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Skolen

Om Saksild Skole og Børnehus
Landsbyordningen i Saksild består af Saksild Skole med elever fra 0.-6. klasse og Saksild Børnehus som er en integreret institution for de 0-6 år, SFO og Juniorklub. Vi har et dejligt Kulturhus, som benyttes flittigt - bla. af dagplejerne som legestue.
Vi er i alt godt 35 imødekommende ansatte.

Vi bor smukt, 20 km syd for Århus og 6 km øst for Odder. Vi er omgivet af skøn natur med gåafstand til både skov og strand, som vi prioriterer højt at benytte - på udeture med børnehaven, udeskole og diverse udflugter m.m. Vi har gode udenoms faciliteter med nye legepladser, skolegård med mulighed for forskellige lege samt en nyetableret multibane.
Vores bygninger er tidssvarende og moderne - bl.a. med interaktive tavler i alle klasselokaler. Vi glædes dagligt over at kombinere læring med et digitalt afsæt hvor hver elev har en iPad. Vi prioriterer høj faglighed, tværfagligt fællesskab og så søger vi at løse vanskeligheder i den rækkefølge de opstår og helst i øjenhøjde, med blik for relationen. Vi har fokus på styrkelse af den tidlige sprogstimulering, gode overgange og entreprenørskab som element i udvikling af elevcentreret læring.